Hvem er jeg? » Min alternative uddannelse
HealingCircle

For ca. 10 år siden lukkede jeg op for den interesse, jeg altid har følt for den alternative verden. Det blev til et festfyrværkeri af oplevelser og lærdom og genkendelse og selvudvikling. Ikke en nem vej – men en spændende vej.

Selvudvikling
Jeg har gennemgået adskillige kurser i dybdegående selvudvikling. Gennem denne udvikling har jeg lært at tage ansvaret for mit eget liv. Hvis jeg ikke er lykkelig, eller jeg ønsker, at mit liv tager en bestemt drejning, er det først og fremmest op til mig selv at gøre noget ved det. Ud over, at det hjælper mig i mit eget liv, føler jeg, at det er nødvendigt at kende sig selv, hvis man skal kunne hjælpe andre.

Healing
På Healerskolen har jeg gennemgået en uddannelse som Healer, hos Steen Kofoed.
Varighed: 1 år, afsluttet med eksamen

Clairvoyance
I ROOTS har jeg gennemgået en uddannelse som Professionel Clairvoyant Rådgiver, hos Chris Freeman.
Varighed: 1 år, afsluttet med eksamen

De 7 stråler
Hos Kirsten Bonnevie har jeg gennemgået et kursusforløb i De 7 stråler, hvor jeg blandt meget andet har lært at være i – og at skelne mellem – forskellige energier.
Varighed: ½ år

Åndsvidenskab
Gennemgående for disse uddannelser har også været en oplæring i teorierne for Åndsvidenskab. Jeg tror på, at det er nødvendigt at have kendskab til disse teorier for at arbejde ansvarligt med de universelle energier.

Desuden har jeg deltaget på kurser i bl.a. NLP, læsning af Tarotkort, lydhealing, mm., og jeg har tilbragt mange, mange timer med meditation og øvelser, både alene og i fællesskab med andre.

Jeg har praktiseret healing i de sidste 8 år, og clairvoyance i 1½ år.


Karen Nørrelund Holsteinsgade 16, st. tv. 2100 København Ø 21 20 02 51 karen.noerrelund@gmail.com